Kontakt os på tlf. 5947 1213


Home » Ældrehold

Ældrehold

Ældrehold – der skal også være plads til hyggesnak og latter

Henvender sig til dig der:

  • Har gangfunktion med rollator eller albuestok og er selvhjulpen. Målet er, at du lærer at kender symptomerne i din krop, når de er tilstede og håndtere dem bedst muligt, fx spasticitet, ataksi eller smerter.
  • Der af forskellige årsager har brug for at vedligeholde eller forbedre nuværende funktionsniveau. Fx på grund af apoplexi, Parkinson, nedsat balance, kredsløbsforstyrrelser, osteoartrose, rheumatoid artrit, smerter fra nakke/skulder/ryg.

“Det giver mig mere styrke, udholdenhed og færre smerter”

Jeg går til holdgymnastik en gang om ugen hos "Fysserne" i Regstrup.

Vi mødes 5 damer hver tirsdag formiddag hos Gyda, som træner os. Vi laver både øvelser og udspændinger. Vi laver alle de samme øvelser til trods for vores forskellige skavanker/handicaps -Vi knokler det, vi kan. Det er hårdt arbejde, men vi har det også sjovt - Vi griner en masse.

Jeg kan mærke tydelig forskel i min krop, hvis jeg har pjækket en gang. Det giver mig mere styrke, udholdenhed og færre smerter at gå til gymnastik. Jeg bliver mere mobil.

"Og så er det altså sjovere at gå på hold end at træne alene. Prøv selv!"

Lisbeth Bruun.
November 2013

Tidpunkt: Tirsdag kl. 10.30 - 11.30

Pris: Primært til personer indenfor den vederlagsfrie fysioterapi, som henvises af egen læge.

Holdet er på mellem 3-6 personer, så der er mulighed for at den enkeltes behov tilgodeses

Træningen består af opvarmning på og omkring stole med koordinations-, balance- og konditionsøvelser. Derefter foregår træningen på gulv eller brikse med fokus på styrke og udholdenhed af muskulaturen. Der bliver brugt håndvægte og alle led og muskler i kroppen bliver trænet under kyndig vejledning. Løbende information og vejledning om behovet for træning/hvile for at fastholde funktioner og forebygge komplikationer..